Skøn og super elegant vintage New Look sommerkjole fra beg. af 1950'erne syet i lyselilla kraftigvævet viskose / rayon med fine rhinsten- og perleapplikationer / nitter. Kjolen har lille høj halsudskæring der lukkes i nakken med bindebånd, skørtet er med vidde og brede læg, helt rundskåret og med stiklommer. Ærmerne er korte med ombuk (kimonoærmer) og lukkes i ryggen med lynlås.
Ca. str. 34-36. Tjek målene:
Brystmål: 84 cm
Taljemål: 64 cm
Total længde fra skulder til søm: 115 cm
Længde fra skulder til talje: 42 cm
Skulderbredde: 40 cm
Ærmegab: 34 cm
Kjolen er i en flot stand. Er håndvasket og strøget. Stoffet omkring nitterne er skrøbelig med lidt brud på tråde. Men kjolen er stadig brugbar og klar til at komme i brug. Lynlåsen mangler en 'tand' men den fungere som den skal.