Størrelsesguide


Størrelser
Tøj fra før 1960 er som regel enten skræddersyet eller hjemmesyet, og er derfor tilpasset et enkelt menneske. Målene svarer derfor ikke til nutidige fabrikerede størrelser, men har helt unikke mål og faconer. Størrelserne på stangtøj fra 1950erne, 1960erne og 1970erne er som regel også mindre, end tilsvarende nutidige størrelser.

Mål
Jeg noterer målene i annoncen, så præcist som det er muligt. Hvor det er muligt, angiver jeg følgende mål, der er taget med målebånd på tøjet liggende:

• Brystmål
• Taljemål
• Hoftemål
• Ærmelængde
• skulder-til-søm (total længde)
• talje-til-søm (total længde fra taljen)
• ærmegab
• halsåbning


Tjek dine egne mål

Før du køber vintage tøj ved Vintage Divine, er det meget vigtigt at du tjekker målene i annoncen, og derefter tjekker om de passer dig. Det gør du nemt med et ganske almindeligt målebånd. Sidder tøjet mod forventning ikke som du ønsker, har du altid mulighed for at få varen refunderet inden 14 dage.