Yndlig skræddersyet vintage brudekjole fra 1956 syet i amerikansk nylon og med underkjole af silkesatin. Kjolen er med smalle skulderstropper, er skåret ved taljen med originalt bælte og har mellemlangt strutskørt med masser af vidde (er taget på skrå). Boleroen har slåede knapper og tre-kvart lange ærmer. Kjolen er fra Danmark.
Til kjolen medfølger blomsterkrans fra sløret samt lange nylon selskabshandsker.
Strutunderskørtet medfølger ikke.
Ca. str. 36-38. Tjek målene;
Brystmål: 86 cm
Taljemål: 70 cm
Total længde fra skulder til søm: 118 cm
Længde fra skulder til talje: 43 cm
Skulderbredde:
Ærmelængde: 40 cm
Kjolen er i en flot stand. Underkjolen har flere gamle små huller. Kan ikke ses i brug - alternativt kan man sy en tro kopi af underkjolen. Nylonkjolen er i en næsten ubrugt stand. Er vasket og strøget. Se fotos og tjek standardbeskrivelserne.