GUIDE: Sådan vasker, stryger og reparerer du vintage kjoler


Jeg bruger rigtig meget tid og energi på at klargøre tøjet før det sættes til salg. Kjolerne er bare meget smukkere når de er vasket, strøget og istandsat.

Så kan kjolerne bruges med det samme og du undgår alt det hårde arbejde.

Sådan gør jeg: 

  • Vasker det meste i hånden i afstemt temperatur
  • Bruger skånsomme flydende vaskemidler
  • Vrider ikke vandet ud, men trykker forsigtigt og spreder tøjet ud på et tørt håndklæde og lader vandet løbe af.
  • Lader tøjet lufttørre til det er strygetørt (stadig lidt fugtig).

vask af vintage kjole

  • Stryger kjolen mens den endnu er lidt fugtig

stryger vintage kjoler


  • Ved reparationer af huller og slidte områder i de gamle kjoler, kan man med stor fordel tage en lille tråd ud fra kjolens søm indvendig. Herved bliver reparationen langt mindre synlig, da den anvendte tråd har fuldstændig samme farve og glans.


reparation af vintage kjoler


Men husk!

Ikke alle kjoler kan vaskes - så vær opmærksom inden du går i gang.

Skræddersyet tøj med perler og applikationer mm. tåler ikke vask. Det gælder især de gamle kjoler fra 20'erne - 1930'erne i chiffon, silke og uld. Her damper jeg forsigtigt med en steamer.

Tweed, overtøj, og haute couture sendes også til rens eller dampes med steamer.
Det er et stort arbejde, men også meget tilfredsstillende:)


God fornøjelse
Mette